VELKOMMEN!


Min hjemmeside handler om mine malerier. Jeg nyder at male abstrakte motiver i friske, stærke farver. Det gør mig rigtig glad!


Gennem årene har jeg deltaget på mange malerkurser, primært

på kunsthøjskoler. Resultatet er, - at uanset hvor meget jeg lærer og har lært af utallige yderst kompetente undervisere, så tror jeg efterhånden på, at farverne betyder mere for mig end selve motivet.


Tro mig, - jeg HAR forsøgt at dæmpe farveskalaen, f.eks. bruge jordfarver, det har jeg det bare en smule svært med. Så jeg falder hurtigt tilbage til de farver, der gi'r mig glæde, selvom jeg også gerne eksperimenterer.


Hvis jeg skal fortælle lidt om min stil, så bliver det først og fremmest abstrakt, typisk med et touch af mønstre og figurer. 

Jeg har sat et udvalg af mine malerier ind på hjemmesiden her,

så du kan jo selv vurdere, om der er noget om snakken.

Rigtig god fornøjelse!

Galleri Nordstrand


Jeg har været med til at stifte Nordstrand Kunstforening, som

pr. 9. marts 2023 åbnede


Galleri Nordstrand

Svanestræde 3

4500 Nykøbing Sjælland

Web: https://galleri-nordstrand.com

Mail: galleri.nordstrand@gmail.com


Det er foreningens medlemmer,

som på frivillig basis er med til at bemande og drive galleriet med det formål at afholde udstillinger med unika værker indenfor kunst og kunsthåndværk af både medlemmer

og gæsteudstillere.